Epidemier
EPIDEMIER
Vi kan gøre meget for at forebygge epidemier
Selvom vi ikke kan undgå epidemier helt, så kan vi forebygge, hvor ofte de vil finde sted i fremtiden. Det kræver, at vores fødevaresystem sætter de plantebaserede fødevarer i centrum.
Vi står i en krise, forårsaget af COVID-19, som er dybt alvorlig både sundhedsmæssigt og samfundsøkonomisk. Men vi kan ikke nøjes med at betragte denne epidemi og andre epidemier isoleret. Vi er nødt til at se på, hvad de har tilfælles. På den baggrund kan vi foretage en række forebyggende handlinger på et strukturelt niveau for at mindske risikoen for fremtidige epidemier og konsekvenserne af disse.
Vores fødevaresystem spiller en central rolle i epidemier på i hvert fald tre måder:
Den globale kødproduktions
enorme arealforbrug presser
den vilde natur og de vilde dyrs
levesteder, hvilket betyder, at
mennesker kommer i kontakt
med nye sygdomme.
Den intensive kødproduktion er
en yngleplads for nye virusser,
dels fordi virusser springer nemt
fra dyr til dyr, dels fordi dyrenes
immunsystemer svækkes.
Et højt kødforbrug er er forbundet
med en række livsstilssygdomme,
bl.a. hjertesygdomme, diabetes og
kræft. Disse sygdomme er centrale
risikofaktorer for COVID-19.
I titusinder af år var kød en knap ressource for mennesker. Senere har landbrugsdyr i årtusinder hjulpet os. Men i nutidens industrialiserede landbrug udgør den måde, vi anvender dyr på, en enorm sårbarhed. Det globale kødforbrug per person er mere end fordoblet fra 20 til 43 kg, og der forventes en fortsat stigning fremover. Dermed vil truslen fra nye epidemier øges yderligere, hvis ikke vi ændrer kurs.
Den animalske fødevareproduktion er ikke kun en central årsag til epidemier. Den er også globalt set den største årsag til vandforurening, vandforbrug, afskovning og udryddelse af dyre- og plantearter. Den er desuden en af de primære årsager til klimaforandringer. Og samtidig er det høje forbrug af animalske fødevarer tæt forbundet med livsstilssygdomme, som allerede inden COVID-19 kostede samfundet milliarder i sundhedsudgifter. EAT-Lancet-rapporten fra 2019 anbefalede derfor en kost, hvor forbruget af fødevarer fra dyr reduceres kraftigt, mens der til gengæld skal produceres og spises mange flere bælgfrugter, grøntsager og nødder.
En række investeringsfonde er allerede som følge af COVID-19 begyndt at rådgive investorerne til at flytte penge væk fra animalske fødevarer og over i alternative proteinkilder. En dansk milliardær har udtalt, at han tror, at coronakrisen vil fremme udviklingen af alternativer til kød fra dyr.
Den nuværende krise rummer således kimen til at skabe en bedre verden. En verden med færre epidemier og livsstilssygdomme. En verden, som er bedre for både mennesker, dyr og klode.
Tak til VegFund for økonomisk støtte til vores arbejde med at oplyse om sammenhængen mellem epidemier og animalsk fødevareproduktion.