Medlemsbladet
MEDLEMSBLADET VEGETARISK!
Læs og download de seneste numre af Vegetarisk! længere nede på siden.
Dansk Vegetarisk Forening udgiver bladet Vegetarisk! tre gange årligt – et 36-siders blad med masser af vedkommende læsestof for alle, der interesserer sig for grøn levevis. Vegetarisk! distribueres til alle foreningens medlemmer samt til udvalgte politikere, biblioteker og meningsdannere.
Det trykte blad er inkluderet i medlemskab af foreningen. Ungdomsmedlemmer under 20 år modtager bladet per email. Det er også muligt at abonnere på bladet uden at være medlem. Hvis du ønsker dette, å skriv til kontakt@vegetarisk.dk
Indhold
Vegetarisk! informerer om DVF’s omfattende aktiviteter og arbejde for at udbrede plantebaseret levevis.
Bladet bringer interviews, reportager og artikler om plantekost, sundhed og ernæring. Vi skriver om miljø, klima og bæredygtighed og vi sætter fokus på dyreetiske dilemmaer og udfordringer. Vi omtaler nye, plantebaserede produkter og restauranter, veganske og vegetariske kogebøger med inspirerende opskrifter og andre relevante emner.
Udgivelse
Vegetarisk! udkommer tre gange årligt – forår, sommer og vinter. Udgivelsesdatoer i 2021 er 15. marts, 21 juni og 15. november.
Redaktion
Vegetarisk! udarbejdes af frivillige i tæt samarbejde med redaktøren. Vi søger løbende skribenter med erfaring i artikelskrivning og research. Ros og ris, idéer og forslag til bladets indhold (men ikke færdige artikler) er velkomne. Skriv til redaktør Karin Elrød, karin@vegetarisk.dk
Annoncer
Der er rift om bladets begrænsede antal annoncepladser. For yderligere oplysninger kontakt Hanne Qvistgaard, 76 10 11 42, hq@rosendahls.dk.