Bæredygtighed 1 – skove og dyreliv
SKOVE OG DYRELIV
Landbrugsdyr og deres foder udrydder de vilde dyr
Forskere fra USA og Israel estimerede i en artikel udgivet i 2018, at kun 4 % af verdens pattedyr i dag er vilde dyr, mens 36 % er mennesker, og 60 % er landbrugsdyr som køer og grise. Forskerne vurderer samtidig, at cirka 30 % af verdens fugle er vilde fugle, hvorimod de resterende 70 % er kyllinger og andet fjerkræ i landbruget.
Forbruget af kød er den absolut største årsag til, at dyre- og plantearter forsvinder fra jordens overflade. Det er først og fremmest produktionen af foder til landbrugsdyr, som får levestederne for de vilde dyr til at forsvinde.
Dyre og plantearter udryddes ved skovrydning
Menneskets overudnyttelse af klodens ressourcer har store konsekvenser for planetens vilde dyr. Det fremgår af en rapport fra Verdensnaturfonden. Størrelsen af udvalgte bestande af hvirveldyr – fisk, fugle, pattedyr, padder og krybdyr – er således faldet med 58 procent siden 1970.
I regnskovene er der mange dyre- og plantearter, som forsvinder, når skovene ryddes for at skabe plads til græsning og dyrkning af foder. Det er en stor trussel mod sjældne arter som jaguaren og dyr, vi slet ikke har opdaget endnu. Når dyr og planter bliver udryddet, er det et problem, for når biodiversiteten bliver mindre, bliver naturen mere sårbar.
Ryddet regnskov bruges til kvæg og foder
Mens kødproduktionen stiger, ryddes mere og mere regnskov for at skaffe de nødvendige landarealer. FN har konkluderet, at kvægopdræt i dag er hovedårsagen til rydning af regnskov i Amazonas. 70 procent af de områder, der allerede er ryddet, bruges i dag som græsningsarealer for kvæg, mens de resterende 30 procent hovedsageligt anvendes til dyrkning af foder.
Den danske kødproduktion medfører rydning af regnskove
Meget af det foder, der dyrkes i Sydamerika, bruges til dyreopdræt i den vestlige verden. Hvert år dyrkes der soja til dansk import på 1,3 mio. hektar land, som svarer til knap to gange Sjællands størrelse. Mindst 97 procent af det dyrkes i Sydamerika. Den danske kødproduktion er således direkte med til at skabe et øget behov for landbrugsareal i Sydamerika og dermed rydning af regnskove.
Rydning af regnskov kan føre til mindre og dårligere medicin
Og faktisk er der også rigtig mange ting, vi bruger regnskoven til. F.eks. kommer en fjerdedel af den medicin, vi bruger, fra regnskoven. Når plantearter udryddes, bliver der på den måde ringere mulighed for at finde frem til ny medicin. Som det fremgår af figuren (brun farve), er arter af lægeplanter voldsomt truet navnlig i Afrika og Sydamerika. Arter er helt udryddede i flere regioner, navnlig Europa.
Tab af biodiversitet medfører lidelser for milliarder af dyr
Tilbagegangen af dyre- og insektarter er ikke blot procenter i en graf. Der er tale om milliarder af dyr, som lider på grund af tabet af vild natur.
Klimaforandringer kan forværre tabet af biodiversitet yderligere. Det kan du læse mere om her. (link til side 2)
Kostomlægning giver mulighed for at genetablere natur
Hvis vi spiser plantebaseret, kan det frigive en masse landjord, og den kunne man eventuelt give tilbage til naturen ved at omdanne den til skov eller jungle. Derved kan levestederne for klodens vilde dyr og planter atter vokse. Det rummer samtidig et gigantisk potentiale for at opsuge CO2 og derved bremse klimaforandringerne.
Hvad er biodiversitet?
Ordet biodiversitet bruges først og fremmest som synonym for „livets mangfoldighed“ eller „den biologiske variation“. Den del af livets mangfoldighed, man har størst kendskab til, er de enkelte arters tilstedeværelse og hyppighed. Der er altså viden om, hvilke arter der findes forskellige steder, og hvor mange individer den enkelte art kan mønstre på stedet
Parisaftalen
Da 195 lande underskrev Parisaftalen i 2015, forpligtede de sig til at holde den globale temperaturstigning under 2,0 grader og stræbe mod 1,5 grader i forhold til det førindustrielle niveau. Det førindustrielle niveau henviser til tiden før den industrielle revolution, hvor den menneskeskabte udledning af drivhusgasser og dermed den globale opvarmning endnu ikke havde taget fart. Kilde: Videnskab.dk