De største sundhedsorganisationer anbefaler en plantebaseret kost

DE STØRSTE SUNHEDSORGANISATIONER ANBEFALER EN PLANTEBASERET KOST

Mere end hver tredje dansker har en kronisk sygdom såsom forhøjet blodtryk, astma eller type 2 diabetes.[1] 2 millioner danskere har forhøjet kolesterol, og 1 million har forhøjet blodtryk. [2]

Vores livsstil og heriblandt vores kost bærer en stor del af ansvaret, hvilket betyder, at der er meget, vi selv kan gøre for at ændre det. Faktisk vurderer WHO, at 30% af de mest almindelige kræftformer i vesten udelukkende skyldes vores kostvaner.[3]

Kun 10 % af danskerne lever op til anbefalingen om 600 g. frugt og grønt om dagen[4], og kun 30 % spiser den anbefalede mængde fuldkorn[5]. Samtidig er indtaget af salt og mættet fedt utrolig højt, og vi spiser stort set hverken nødder eller bælgfrugter.

ALLE store sundhedsorganisationer anbefaler flere planter i kosten

Blandt de store sundhedsorganisationer er der stor enighed om, at vi bør følge en plantebaseret kost for at forebygge livsstilssygdomme.  Dernæst er der enighed om, at en vegetarisk/vegansk kost er forbundet med lavere risiko for en lang række sygdomme.

[mk_blockquote font_family=”none”] World Health Organization

”Eat a nutritious diet based on a variety of foods originating mainly from plants, rather than animals”[6]

[/mk_blockquote]

[mk_blockquote font_family=”none”]World Cancer Research Fund

”Eat primarily foods of plant origin”[7]

 

[/mk_blockquote]

[mk_blockquote font_family=”none”]American Institute for Cancer Research

”AICR recommends that we base all our meals on plants”[8]

[/mk_blockquote]

[mk_blockquote font_family=”none”]The Academy of Nutrition and Dietetics (den nordamerikanske diætistforening)

”Vegetarer og veganere har reduceret risiko for visse sygdomstilstande, heriblandt iskæmisk hjertesygdom, type 2 diabetes, forhøjet blodtryk, visse former for kræft og fedme”[9][/mk_blockquote]

[mk_blockquote font_family=”none”]British Dietetic Association

”Veltilrettelagte vegetariske kostformer er passende for alle livsstadier og kan have fordele. De er forbundet med lavere risiko for hjertesygdom, forhøjet blodtryk, type 2 diabetes, fedme, visse former for kræft og lavere kolesterolværdier”[10][/mk_blockquote]

[mk_blockquote font_family=”none”]Fødevarestyrelsen

”Videnskabelige undersøgelser tyder på, at vegetarisk kost sammenlignet med en vestlig gennemsnitskost nedsætter risikoen for kroniske sygdomme som hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes og visse former for kræft”[11][/mk_blockquote]

[mk_blockquote font_family=”none”]Livsmedelsverket (den svenske fødevarestyrelse)

”Der er store sundhedsgevinster ved at spise mange grøntsager, frugt, bælgfrugter og anden mad fra planteriget. Vegetarer* har for eksempel lavere risiko for at blive ramt af en række forskellige sygdomme, såsom forhøjet blodtryk, hjerte-kar-sygdomme og visse former for kræft”[12][/mk_blockquote]

[mk_blockquote font_family=”none”]Helsedirektoratet (den norske sundhedsstyrelse)

”Vegetarisk kost* er forbundet med lavere risiko for blandt andet overvægt, hjerte-kar-sygdomme, diabetes og kræft. En balanceret og varieret vegetarisk kost er egnet for folk i alle livsstadier, inklusiv under graviditet, amning, i spædbarnsperioden, for børn og unge og idrætsudøvere.[13][/mk_blockquote]

For kostråd specifikt til børn, læs mere her.

Ovenstående tekst er udarbejdet i samarbejde med klinisk diætist Maria Felding. Juli 2019.

[1] Sundhedsstyrelsen. Danskernes sundhed. Den Nationale Sundhedsprofil 2013.

[2] Hjerteforeningen. Fakta om hjerte-kar-sygdom i Danmark [https://hjerteforeningen.dk/alt-om-dit-hjerte/noegletal/]

[3] World Health Organization, 1990: Diet, Nutrition and the Prevention of Chronic Diseases. Report of a WHO Study Group. WHO Technical Report Seriers, No. 797, World Health Organization, Geneva 1990

[4] www.danskernessundhed.dk

[5] Fuldkornspartnerskabet. Spis mere fuldkorn. Anvendt d. 6-4-18. [https://www.fuldkorn.dk/hvad-er-fuldkorn/22-spis-mere-fuldkorn]

[6] WHO. A healthy lifestyle. Anvendt 6-6-18. [www.euro.who.int/en/health-topics/disease-prevention/nutrition/a-healthy- lifestyle]

[7] World Cancer Research Fund/American Institute for Cancer Research. Food, Nutrition, Physical Activity, and the Prevention of Cancer: a Global Perspective. Washington, DC: AICR, 2007

[8] American Institute for Cancer Research. Cancer prevention recommendations. Anvendt 6-6-18. [www.aicr.org/ reduce-your-cancer-risk/recommendations-for-cancer-prevention/]

[9] Melina, V et al. Position of the Academy of Nutrition and Dietetics: Vegetarian Diets. J Acad Nutr Diet. 2016 Dec;116(12):1970-1980.

[10] British Dietetic Association. Vegetarian diets. Anvendt 6-5-18. [https://www.bda.uk.com/foodfacts/vegetarianfoodfacts. pdf]

[11] Fødevarestyrelsen. Vegetarer og veganere. Anvendt 6-8-18. [https://altomkost.dk/deofficielleanbefalingertilensundlivsstil/ saerlige-grupper/vegetarer-og-veganere/]

[12] Livsmedelverket. Vegetarisk mat. Anvendt 7-8-18. [https://www.livsmedelsverket.se/matvanor-halsa–miljo/ kostrad-och-matvanor/vegetarisk-mat-for-vuxna?_t_id=1B2M2Y8AsgTpgAmY7PhCfg%3d%3d&_t_q=vegetarisk&_t_ tags=language%3asv%2csiteid%3a67f9c486-281d-4765-ba72-ba3914739e3b&_t_ip=83.94.38.210&_t_hit.id=Livs_Common_ Model_PageTypes_ArticlePage/_ffbfb0c4-8c93-4b6e-8000-485e33802530_sv&_t_hit.pos=1]

[13] Helsenorge. Næringsrik vegetarkost. Anvendt 7-8-18. [https://helsenorge.no/kosthold-og-ernaring/vegetarisk- kosthold/naringsrik-vegetarkost]